Sådan sikrer I, at I får valgt de bedste ideer
Læs hvorfor I ikke skal stemme om de gode ideer, og hvordan kriteriebaseret prioritering sikrer, at I vælger de bedste ideer.
Hvis du har været med til at vælge mellem ideer på en brainstorm eller idé-generering, har du måske oplevet, at du eller andre er kommet i tvivl, om de ideer, som blev valgt på dagen, faktisk er de bedste.
En af årsagerne kan være, at I har holdt en afstemning om ideerne - fx ved at lade deltagerne rangordne eller give point til de forskellige forslag.
Uanset formen, er der en række ulemper ved afstemning.
For det første, skal man ofte vælge mellem meget forskellige forslag, som kan være svære at rangordne eller sammenligne direkte.
For det andet, vil deltagernes stemmer ubevidst være påvirket af deres intuition, stemningen i lokalet - og en lang række faktorer, som ikke nødvendigvis peger på den bedste ide - fx:
- hvem lavede den flotteste præsentation
- hvilket forslag lød mest optimistisk
- hvem foreslog det
- og ikke mindst, hvad der tilfældigvis lige optager deltageren den dag
Det betyder, at resultatat af afstemningen er usikkert. Derfor har du måske også oplevet, at der bliver rejst tvivl om de valg, der blev truffet - enten fra deltagerne, kollegaer eller ledelsen. Det kan give en masse støj og ekstraarbejde - og i værste fald kan det hele løbe lidt ud i sandet.
Hvis du gerne øge validiteten og være sikker på, at gruppen vælger de løsninger, som er bedst for virksomheden, skal I benytte tydelige kriterier til at kvalificere og udvælge ideerne. Kriterier, der systematisk afdækker ideernes værdi og realisérbarhed. Det neutraliserer ulemperne ved afstemning - og er en robust og effektiv metode til at vælge mellem mange forskellige forslag. Samtidig får du en høj sikkerhed for, at gruppen peger på de mest værdifulde ideer. Endelig vil det være tydeligt for alle, hvorfor netop de ideer er blevet valgt.
Kriteriebaseret prioritering indgår som en fast del af Benelizer® Innovation Workshop - og du kan også lære mere om metoden på en af vores master classes.
Anbefalede insights og cases
C
Prioritering af releases i dynamisk B2C-marked
Optimering af strategisk værdiskabelse i produktudvikling
Sådan forkorter du innovationsprocessen
B